VORES NATURBRUG 

Folk og Fæ arbejder på at opbygge naturen gennem helårsgræsning med bevaringsværdige danske geder, får og køer. Vi driver et naturlandbrug, hvor dyrene og naturen arbejder sammen for en bedre fremtid. For os, er det lige så vigtigt at dyrene har det godt, som at naturen udvikler sig og giver mere plads til vilde dyr og sjældne planter. Dyrene skal altid have tilstrækkelig med mad, så hvis der ikke er nok et sted, flytter vi dem til et andet. Naturens udvikling skal ikke gå udover dyrenes velfærd. 

 

Vi bruger bevaringsværdige danske husdyrracer fordi dette er racer der gennem generationer har tilpasset sig danske naturforhold. De har haft en naturlig selektion i steden for en menneskedrevet selektion. Ved en naturlig selektion har de dyr der ikke har tålt at være ude hele året, ikke overlevet, og dermed ikke kunne give sine gener videre. På denne måde har dyrene blevet hårdføre, så de trives i det danske landskab og de danske årstider. 

Alle dyrene lemmer og kalver selv, og passer godt på deres unger. De trives på naturarealer uden tilskudsfoder, og passer derfor godt til vores arbejde.

For os er det vigtigt at vi udnytter det overskud dyrene giver. Vi arbejder konstant på at bruge gamle metoder og finde nye, til at udnytte det dyrene giver. Vi bruger uld, skind, mælk og kød på mange måder, og for os er dette en del af det at arbejde med de bevaringsværdige husdyrracerne.