Dansk Landraceged har i lange tider blevet brugt til malkning, og har været til stede på de mindre selvforsynende gårde; de der ikke havde plads eller behov for en ko.
De er små dyr, der er vant til at bruge kroppen på fantasifulde måder for at finde føde. De kan hoppe op på to ben, få fat i en gren, bøje den ned og “låse” den mellem benene for at holde den stille, for så at spise bladene i ro og mag med alle fire ben plantet i jorden. Hvis der findes en sten eller en stub at stå på, hopper de op på den for at nå højere op, eller simpelt hen for at lege. De er nysgerrige, legende dyr, der ofte gør ting kun for sjov. Specielt de unge dyr hopper og sprætter og løber efter hinanden, og får tit med sig de voksne dyr.
Alle gederne har horn, og kommer i mange farvekombinationer. Nogle får skæg eller kirtler under hagen, men ikke alle. Om efteråret udvikler de en tykkere, varmere pels og underuld for at trives bedre udenfor.
